top of page
Projekt beskrivelse

Applikationen som oplevelsesprodukt har til formål at støtte unge med tilgængelig og overskuelig hjælp, personalisere og udvikle med gamificerets indhold. Alle funktioner er udvalgt på baggrund af ekspert inddragelse og tidligere undersøgelser på området.

Formålet er at målrette individet til at styrke sit selvværd og sine daglige rutiner ved at facilitere kvalitativ alenetid. Applikationen fungerer som støtte via en digital coach, der hjælper med at udvikle personlige mål og tilbyder terapeutiske øvelser samt akut kontakt.

Kompetence

Feltundersøgelse, adfærdsterapi, adfærdsændring design, Gamification & Persuasive Design, Adobe XD prototype.

01 Problem

Undersøgelsen viser, at 6,3% af den danske befolkning ofte oplever at være uønsket alene. Den største andel af ensomme ses hos personer i aldersgruppen 16-24 år, hvor 10,3% af kvinderne er ensomme, mens 8,5% af mændene er ensomme. Den næststørste andel er personer i aldersgruppen 25-34 år, hvor 7,6% af kvinder ofte oplever at være uønsket alene. (Sundhedsstyrelsen, 2018). Hvordan kan der skabes et digitalt oplevelsesprodukt der kan mindske og/eller forebygge følelsen af ensomhed blandt aldersgruppen 16-24 år, samt motivere brugeren til at benytte produktet?

02 Ensomhed undersøgelse

Undersøgelser af fagområdet indleverer sig i ensomhedsproblemet og individernes udfordringer. Projektets retning blev styret af ekspertisen inden for dette område. Her er en opsummering af, hvordan ensomhed manifesterer sig hos individer og skaber afbrydelser i deres adfærd. Ensomhed er en følelse, hvor der opfattes en mangel af social relation, behov, ønske og forventning. Den opstår ofte, når der er en følelse af at være uønsket alene eller ensom sammen med andre. Det er en subjektiv følelse, påvirket af objektive tilstande i en social sammenhæng (Lasgaard, Christiansen & Friis, 2019). Følelsen er naturlig, den skaber et subjektivt bevis på, at der er en mangel på sociale interaktioner. Problemet med ensomhed er når den følelse varer ved i en lang periode, og skaber negative tankegange, sanser og adfærd (Cacioppo J. T. & Patrick, 2008). Generelt oplever de ensomme en større indre reaktion på det negative og bemærker mindre af det Positive. Ensomhed øger generelt sygelighed og dødelighed. Det er bevist at der er højere risiko for ensomme personer at disse har fysiske problemer som dårligt blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, men også psykiske problemer som depression, angst, mindre selvværd, øget risiko for Alzheimer og demens (Hawkley & Cacioppo, J.T., 2010). Hvis man ved at en ændring i livet kan påvirke til ensomhed, og ensomheden kan dele sig i to kategorier som mangler intim interaktion og tilhørsforhold, hvordan kan vi så forbedre disse til at minimere risici for unge til at blive ensomme? Men hvis de allerede er ensomme, hvordan kan vi så hjælpe dem når de går igennem den fase og bliver socialt aktiv igen?

03 Udviklingsparadigmer og udfordringer 

For at forstå kompleksiteten af unges adfærd og mentale velvære er det vigtigt at forstå individets helhedsbillede, subjektive konstruktioner og ensomheds påvirkning på den subjektive erkendelse. Her er en opsummering af de vigtige udgangspunkter for projektudviklingen. Ifølge Berger og Luckmann er ontologien i socialkonstruktivismen, at alle individer har individuelle forståelser, opfattelser og fortolkninger af verdens virkelighed, dermed skal det forstås at alle individers oplevelser er tillagt en subjektiv vurdering af hvordan realiteten for den individuelles verden er fortolket (Berger & Luckmann, 1966). I Epistemologi er filosofien, at al viden om det fysiske og/eller sociale indeholder konstruerede komponenter. Ofte afvises ideen om en objektiv sandhed, der kun er perspektivet. Denne sociale konstruktion er dermed hvordan viden og realiteten kan erkendes. Viden og realiteten er ikke entydige, men opstået ved at have subjektive forståelser, erfaringer der deles og kommunikation. Derfor er vigtigheden ved at indforstå individets subjektive paradigm, nuancere ved forskellige individer og nærmere de generalitet som gentegner hos majoriteten af individer. Ensomhed kan inddeles i to overordnede kategorier: • Det at være uønsket alene, socialt isoleret, eller en manglende følelse af at høre til, som er et objektivt forhold der kan være årsagen til at individet føler sig ensom • Den subjektive følelse af ensomhed, der kan opstå selv om individet er sammen med andre. Her kan det være manglende intime interaktioner og emotionel isolation, der kan være årsagen til at individet føler sig ensom (Lasgaard, Christiansen & Friis., 2019; Findlay, 2004) Ensomhed er den naturlige reaktion på overlevelse, da det at føle sig forbundet til andre mennesker er nødvendigt. Der er tre komplekse grunde, som har indflydelse på det ensomme individs tilstand: • Alle individer har en personlig baggrund, der inkluderer opvæksten, den genetiske arv og individets intelligens og kompetence • Individets emotionelle kompetencer, ved at kunne selvregulere følelsen af ensomheden og handle ud fra den • Individets kognitive repræsentation og forventninger, altså hvordan individet fortolker og skaber mening af sociale interaktioner (Cacioppo, J.T. & Patrick, 2008, s 15) Ensomhed er en meget individuel følelse og der er mange forskellige grunde til at en person føler sig ensom. Derfor findes der også mange forskellige tilgange til at mindske ensomhed, afhængig af det ønskede resultat og målgruppen. Følelsen af ensomhed giver i mange tilfælde også andre psykiske problemer hos individet, som fx depression. Det er derfor vigtigt at der forsøges at mindske ensomheden. Et fælles mål for mange af de eksisterende tiltag mod ensomhed er ikke at eliminere at være alene, men at øge individets mulighed for at møde nye mennesker eller at kunne håndtere at være alene. Der arbejder med individets sociale kognition, hjælper individer, der føler længerevarende ensomhed, og endnu ikke er klar til at danne meningsfulde relationer. Undersøgelsen viste, at de unge, der lå i den høje ende af the UCLA Loneliness Scale og dermed følte sig meget ensomme, var mere tilbøjelige til at have deres opmærksomhed rettet mod de negative sociale situationer end de ikke ensomme deltagere. Undersøgelsen viste, at tiltag der øger muligheden for sociale interaktioner eller de sociale færdigheder har en mindre effekt på følelsen af ensomhed, hvorimod tiltag der arbejder med individets sociale kognition har en langt større effekt også at den bedste tilgang til at mindske ensomhed er ved at arbejde med individets sociale kognition, ligegyldigt årsagen eller graden af individets følelse af ensomhed. Som ovenstående litteraturreview viser, så har kognitiv adfærdsterapi en bevist effekt på at kunne mindske individets følelse af ensomhed. For at kunne udarbejde et produkt rettet mod ensomme unge og de kognitive processer, derfor belyse hvilke elementer fra kognitiv adfærdsterapi der kan benyttes til at øge individets sociale kognitive evner og dermed mindske følelsen af ensomhed.

Flow-18_edited_edited.png
Flow-17_edited.png
Flow-16_edited_edited.png
Flow-15.png
Oplever mere projekter her:
bottom of page