Spørgeskema-undersøgelse
Spørgeskemaet var udviklet til nærmere at undersøge, hvilken adfærd, mønstre og behov, som kendetegner danske unge.Sammen med forskellen i adfærd blandt de unge er der også mønstre mellem de såkaldte unge aldersgrupper i forhold til de andre aldersgrupper. Spørgeskemaet vil definere nærmere, hvad disse forskellige mønstre indeholder.
Af de 267 danskere, som gennemførte besvarelsen af spørgeskemaet (plus de 186 delvist gennemførte), var 71% kvinder, 28% mænd og 1% ikke-binær.
54% er bosat i Nordjylland, 33% i Hovedstanden, 6% i Midtjylland, 4% på Sjælland og 2% i Syddanmark.
Flertallet af deltagerne befinder sig i aldersgruppen 25 til 35 år, efterfulgt af de 18 til 24-årige og dernæst de 35 til 44-årige.
Informationer om politik og samfund
Under dette afsnit vil det blive præsenteret, hvor de danskere, som deltog i undersøgelsen, informerer sig, hvordan de bruger de sociale medier, hvordan de engagerer sig i demokrati, og hvordan de opfatter deres demokratiske form.
Ude fra undersøgelsen, finder danskerne primært deres informationer om nyheder omkring politik og samfund på de sociale medier, med 73% blandt alle aldre, civil tilstand og bopæl. Derefter følger aviser med 70%, Tv med 62%, venner med 53% og radio med 45%.
Hvis man observerer nuancerne mellem aldersgrupperne, så prioriterer de over 35-årige, TV, dernæst internettet og på tredjepladsen de sociale medier.
De unge finder information primært på de sociale medier, hvor det for de 18 til 24-årige drejer sig om 80% og for de 25 til 34-årige 77%. I anden position søger disse to grupper (med cirka 70% til begge) deres nyheder på internet og som tredje valg, TV.
De helt unge, 13 til 17-årige, vælger lige så meget TV, sociale medier og skole/studiet med 90% i alle tre.
Generelt anvender studerende en bred vifte af medier, hvor digitale aviser, især populære blandt de 24-34-årige, nævnes af 10 personer, svarende til cirka 10% af respondentgruppen, der nævnte dem selv.
På de sociale mediers område er Twitter den mindst brugte platform for alle målgrupper. De 18 til 35-årige bruger Facebook først, Instagram næstmest og snapchat tredje mest. Generelt, ved alle aldersgrupper, er Twitter brugt til nyheder og politisk indhold, Facebook primært til at snakke med venner og informere sig omkring begivenheder, Instagram, TikTok og Snapchat bliver brugt til at se ”stories”, billeder og videoer.
Ud over at se indhold og snakke med venner bruger de 18 til 35-årige primært Facebook og Instagram til:
Ud over at se indhold og snakke med venner bruger de 18 til 35-årige primært Instagram til:
-
”Følge influencers (Mascha Vang/Greta Thunberg)”
-
”Kommentere/interagere på opslag”
-
”Følge med i nyheder/se hvad der sker omkring mig”
De bruger Facebook til:
-
”Opdateringer om foreninger/aktivitet i nærheden ”
-
”Få information om begivenheder jeg skal til”
-
”Følge med i nyheder/se hvad der sker omkring mig”
Der kan vi se, at den mest brugte kanal til nyheder og politisk indhold også er det medie, som er det mindst brugte: Twitter (hypotesen er, at det ikke er så benyttet i Danmark). Og derudover bruger de unge Facebook til at interagere med informativt og lavpraktisk indhold og Instagram til inspiration indhold.
I det mere fælles orienterede informative format kan man observere, at flere af de ældre deltagere kommunikerer mindre med andre individer om politik og samfund.
Og i det samme mønster prioriterer de samtaler med deres venner højere end med deres familie. Generelt valgte 60% venner, hvor 46% valgte familier, derefter arbejde med 32% og skole 28%. De 18 til 24-årige og de 25 til 34-årige har valgt venner som informationsformidler som tredjeplads, som er ret positivt for demokratiet. Men på den anden side bliver familien nedprioriteret til fordel for venner efter 18-års-alderen. Det er også et negativt mønster, at danskere ikke snakker demokrati med kollegaer eller klassekammerater.
Disse mønstre er relevante fordi, at de findes i en hverdagskontekst, som deliberativ demokrati, i de konkrete virkeligheder, der bruger efterspørgsels- og kommunikation til at nå de informationer. Der bliver social inquiry vise ud fra den type adfærd og udvides fra deres sociale interesse (Dewey & Rogers, 2016).
Det viser også, at jo mere individet er udfordret i det kommunikative via kontekst, jo mere vil de undgå dialog. Det kan vise en mangel på verbal selvtillid, holdning eller mod til at dyrke uenigheder og kommunikative udfordringer.
Det kan også betyde, at der er en kløft mellem offentlig og privat adfærd, efter Dewey & Rogers (2016). De private kan involvere sig i fællesskaber, og de er også en ret vigtig del af hverdagen. Borgerne arbejder, handler eller underholder sig via det private, derfor er det relevant at holdningen i de områder bliver væksten, via fx informativ kommunikation (Dewey & Rogers, 2016; Koch, 1991).
Deltagelse og engagement
Dette afsnit vil indeholder de elementer af spørgeskemaet, som efterspurgte deltagernes engagement før og nu, sammen med deres refleksion omkring det.
For det første er det 47% af deltagerne som engagerer sig i en forening og næsten samme procentdel som ”er eller har været” i elevråd med 45%, og kun 7% er med i et parti/ungdomsparti. Når der bliver spurgt til, om man kunne have ønsket sig mere ”politik og samfund” i folkeskolen, er 32% enige og 32% svarer ”hverken eller”.
I det mere aktivistiske emne har 51% af alle deltagere ikke deltaget i en demonstration før.
Det viser, at danskere generelt er tilfredse med deres regering og deres beslutninger, eller at der er en manglende motivation og lyst til at deltage i sådan nogle aktiviteter.
Disse mønstre viser, at danskerne er halvt aktive i forhold til aktiviteter i lokalsamfundet og mindre engagerede ved de politisk orienterede aktiviteter.
Danskernes demokratiske ”form”
Under det brede emne, demokratiske “form” blev deltagerne spurgt til, hvordan de ser deres kompetencer inden for de demokratiske evner valgt efter de ”Demokratiske evner”, som Demokrati Fitness har udviklet som den relevante træning for at være en ”god” borger i samfundet.
Generelt i alle aldersgrupper blandt de danskere, som deltog i undersøgelsen, vurderer de følgende kompetencer (Demokratiske evner) i lav grad:
Mobilisering, Aktivist, Verbal Selvtillid, Kompromis og Uenighed.
Et pointsystem har været udviklet, hvor de kompetencegrader (”ja, i høj grad” til ”nej, i lav grad”) bliver kodet med flere point til de højeste og mindre point til de laveste. ”Ja, i høj grad” talte for 4 point, ”ja, i nogen grad” talte for 3 point, ”nej, i mindre grad” talte for 2 point og ”nej, i lav grad” talte kun for 1 point. Disse point ganget antal afgivne svar fra deltagerne, giver et nummer som point resultat for ”demokratiske evner”, der er et resultat mellem 130 til 367 point. Disse resultater giver ”Demokratiske evner”, et tal resultat fra deltagerne, som angiver en vurdering af deres kompetence under den pågældende "demokratiske evne”. Derudover, hvis tal resultatet bliver ens, så bliver den sat i rækkefølge efter højest tale af ”ja, i høj grad” svar
Spørgeskema opsamling
I den første del af analysen af spørgeskemaet kom det frem, at de danske unge bliver informeret og interagerer på de sociale medier, som er deres primære kilde.
Vi ved også, at det indhold, som bliver tilbudt til dem, er monitoreret efter deres data og derfor ikke repræsentativt og tilfældigt. Derfor fremvises demokratiske mønstre og ikke relevante kilder (Slots- og Kulturstyrelsen Ministeriet, 2020).
Derudover fremviser danskerne ikke interesse for partier/ungdomspartier (både ved digital vane eller ved engagement) samt med foreninger. Det er negativt for de demokratiske evner, når partierne i princippet burde være borgernes repræsentanter og når foreninger er de fællesskaber, som repræsenterer lokalsamfundets engagement (public arena) (Dewey & Rogers, 2016).
En positiv demokratisk adfærd er, at deltagerne af spørgeskemaet informerer sig via deres ”venner” om politiske og samfundsmæssige informationer, men omvendt betragter de det som værende mindre vigtigt at gøre det med familie (efter 18 år). De informerer sig ellers ikke om de emner ved deres offentlige omverden, derude ved de privat og institutionel, såsom deres kollegaer (arbejdsplads) og skolekammerater (institution) (Dewey & Rogers, 2016).
Borgerne viser også gennem denne undersøgelse mindre kompetence til at aktivere sig og kommunikere via hverdagens demokratiske rammer.
Så ud fra spørgeskemaet kan vi konkludere, at danskerne (repræsenteret via deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen) bruger udemokratiske kilder til at informere sig om politik og samfund. De er heller ikke aktive (formelt og uformelt demokrati) og de har udfordringer med at engagere sig og at kommunikere, især hvis der er risiko for at skulle gå på kompromis og være uenige med andre på arbejdspladsen og i skolen.
Processen overblik
Oplever mere projekter her:
