Oplevelse undersøgelse
Hvordan positionerer danske unge sig i deres demokratiske ret og kan danske unges oplevelse af demokrati blive stimuleret med henblik på at engagere dem og gøre dem deltagende?
Demokratisk tilgang er afgørende for processens succes, da den giver borgerne mulighed for at forme udviklingen med deres meninger og erfaringer.
Participatory design, såsom deliberativt demokrati, er en samarbejdsbaseret proces, hvor kreative ideer og visioner for fremtiden udvikles gennem fælles refleksion og evaluering. Denne proces kan faciliteres gennem forskellige værktøjer og øvelser, herunder visuelle elementer, brainstorming og mind mapping. Du kan se mere om processen her.
Udviklingen skrider frem gennem interaktion med værktøjer, der hjælper med at udforske og forstå fremtidige scenarier, udtrykke holdninger og følelser samt teste hypoteser om fremtiden.
Resultatet præsenteres som anbefalinger og retningslinjer, som de unge borgere selv har indflydelse på. Undersøgelsen definerer forskellige typer af ungdomsgrupper og klassificerer diverse demokratiske adfærdsmønstre i forhold til aldersgruppen. Direkte feedback fra unge borgere opsamles for at definere fremtidig udvikling. Denne feedback er baseret på konkret oplevelses- og adfærdsteori og omsættes til konkrete retningslinjer for projektets fremtidige udvikling.
Participatory
Workshoper oppsummering
Der blev flere kontroverser omkring de digitale rum og demokrati såsom på de sociale medier, ved debat muligheder, kritiske evner og politiske grupper. Det blev en blandet afstemning mellem at tage udfordring og ikke at tage det personligt eller at flytte debat ud fra det digitale.
Der udfordring ved de politiske udviklinger på de social media, som er indrammet på de private platforme, der er en ny uddeling af ansvar, magt og rettigheder, som er en udfordring ved det ”nye” format, hvor begrænsningerne og demokratisk evne er udefinere, og hvor ansvaret skal befinde sig.
Det er også en udfordring i de fysiske rammer ved involvering i politiske partier, da det kræver verbal selvtillid og kompetence samt mod og mindre personlig involvering. Det gør også, at det generelle demokratiske formål med et politisk parti ikke kan være benyttet, hvis det indtager en speciel kultur, hvor debat ikke er tilgængeligt og der er mindre åbenhed i kommunikationen og debat.
Det frivillige format skulle bruges som et værktøj til at øve de demokratiske kompetencer såsom kommunikation og holdning og bruges som en læringsrig oplevelse.
Det viser også, at interaktion med de ikke-formelle institutioner stimulerer politisk bevidsthed, politisk selvtillid og holdninger, derfor vil de støtte individuel kompetence og demokratisk evne (Quintelier & Van Deth, 2014). Samtidig eksperimenterer de med fælles handling, og kollektivt skaber de kreativt demokrati, som indrammer deres praktiske erfaringer (Dixon, 2020).
W2
Igennem den workshoppen bliver der defineret tre grundlæggende problemer i demokrati og deltagelse;
-
Folkets vilje
-
Informative udfordringer
-
Handlekraft & forpligtelse
Der er argumenter for, at der er en mangel på de almene interesser til at motivation af borgerne, og en mangel på overskuelighed ved de informative formater.
De anbefaler de at bruge de fysiske rum som fællesskaber, hvor forpligtelser vil blive oversat som sociale rutiner eller sociale forventninger.
Der diskuteres mulige løsninger, hvor sannsynlig problemer kan løses, især hvor de befinder sig. Derunder hvor borgerne befinder sig i fællesskabet, deres arbejde, skole, hvor de dyrker deres interesser og hvor de mødes.
Løsningen skal være ”sjov” og ”hyggelig” fordi, at det er fællesskabet, som udløser den type motivation (til deltagelse og demokrati), der bliver det citere: ”if i can not dance it´s not my revolution”.
Fællesskabet har sin høje relevans, som beskriver deltagelse.Det er en form for ”alternativ forpligtelse”, hvor man kan mærke hinanden (i de fysiske verdener), være en del af en social sammenhæng, fordi det er der, at man kan handle og løfte i flok.
Fællesmålet er også relateret til individets vilje, efter deltagernes meninger, herunder aktiv deltagelse, og at spille sammen på fælles bane. Der er også de mindre mål som relevante milepæle, det motiverer, ved fx små sejre undervejs.
Nedenfor de specifikationer præsenteret, som løsningen skal dække:
-
Skabe en individuel værdiskabende stimulus ved personlig udvikling og oplevelse ved indre motivation og hedonistiske oplevelser
-
Skabe fælles mål til at skabe vilje, fysiske materiel eller ikke, del op i mindre milepæle eller et overordnet mål som gode. Det fremgår gennem kollektive samarbejder og eksperimentel inddragelse på det sociale og politiske niveau.
-
Der er også en præference for de løsninger, som indsætter sig i det fysiske rum, hvor nærhed bliver at bemærket i det kropslige, og hvor en ”alternativ forpligtelse” bliver udløst via de sociale forventninger.
Undersøgelses resultat
01 Udfordring ved aktivering
I den primære del af undersøgelsen, spørgeskemaet, blev det klart, at danske unge ikke er aktive når det kommer til at deltage og engagere sig i demokrati via foreningerne, parti eller ungdomsparti. De 13 til 17-årige er de mest aktive unge når det gælder deltagelse i forening og elevråd, de 18 til 24-årige er mere aktive i elevrådet og de 25 til 35-årige er de mindst aktive generelt. ICCS-undersøgelsen viser, at de danske elever fra 8. klasse ikke er særlig aktive når det kommer til en politisk ungdomsforening eller fagforening (Bruun et al, 2017). De helt unge viser sig at være mere kildekritiske og vil helst snakke med familier om politik og samfund, hvorimod personer over 18 år benytter de sociale medier som nyhedskanal og vil helst kommunikere politik og samfundsrelaterede nyheder med deres venner.
Deltagernes udfordring med at kommunikere og engagerer sig.
02
Igennem workshop bliver de udfordring deltagerne finder ved deltagelse i demokrati understreget. De er primært udfordret ved deres kommunikative evner på grund af manglende Nysgerrighed, Mod, Uenighed og Verbal Selvtillid. Disse kan udfolde sig i private, institutionelle, politiske- og offentlige rum, fx på sociale medier, i politiske partier, i organisationer, på arbejdspladsen m.m. Der ses to forskellige mønstre hos de unge, det ene er, at de 13 til 17-årige viser sig at have en anderledes demokratisk evne end de 18 til 24-årige og de 25 til 34-årige. Personer under 18 år viser sig at være mere modige, uenige og kompromisløse, hvor personer over 18 år viser sig at være mere nysgerrige, empatiske og have en holdning, dog har de ofte mindre verbal selvtillid. De yngste kommunikerer helst om politik og samfund med deres familie, hvorimod de ældste unge kommunikerer med deres venner, dog undgår alle helst at bevæge sig ud af deres nærmeste omgangskreds, og undgår derfor politisk og samfundsrelateret dialog med klassekammerat og kollega. Der er også kommunikative udfordringer inden for de sociale medier og de politiske partier, som det blev belyst under den først participative design workshop, hvor deltagerne helst ikke vil deltage i de debatter som de associerer med ”mudderkast”. Disse kommunikative udfordringer afbryder den effektivitet, individet kunne udfolde i de fællesskaber det befinder sig i, samt med afbrydelse de ”god” subjektive fortolkninger som nedsætter interesse og skaber et negativt billede af fællesoplevelser. I den anden workshop bliver der påpeget fælles udfordringer ved pluralism of voice i de engagementets orientering og gennemslagskraft i de demokratiske systemer som Danmark befinder sig nu. Der mangler konkret stimuli fra de politiske og sociale inddragelser til at skabe en fælles vilje og motivation hos de individuelle. Derudover en potentiel mangel af klargørelse og gennemsigtigheden af den politiske og informative oplysning bremser de social inquiry, hvilket har konsekvenser i beslutningstagen, vilje og engagement i fællesskabet og det kollektive arbejde. Derfor skal løsninger bearbejde disse udfordringer ved at støtte politiske og samfundsmæssige dialoger i skoler, fællesskaber og grupper, ved at facilitere give-and-take kommunikation, og ved at træne og støtte evner inden for Verbal Selvtillid, Nysgerrighed, Mod, Uenighed og Kompromis i konteksten og ved deres specifikke udfordringer. Det er nemlig via disse kommunikative øvelser, at de sociale og kulturelle evner bliver udviklet. Gennem dialog og observation, vil de unge kunne udvikle deres sociale og fælles ansvar, lære at løse konflikter og blive mere initiativtagende. Disse interaktioner med andre støtter deres politiske bevidsthed, politiske selvtillid og holdninger. Det vil derfor gøre dem mere tilbøjelige til at deltage og skabe deres egen holdning, som vil være med til at skabe en større selvudviklet forståelse samt emotionelt forhold til det politiske i samfundet, samt øge personens demokratiske engagement og deltagelse. Det er også bevist, at deltagelse via adfærd og forbrug giver større indflydelse på individets holdninger end den anden vej.
03 Individuel stimuli
Gennem analyser bliver det vist, at der er en høj grad af motivation, som er stimuleret af de individuelle værdiskabelser. Der er også et behov for individuel intellekt, som stimulerer engagementet i fællesskabet. Subjekt finder en høj værdi ved at være en del af en social sammenhæng, via det de udvikler deres bevidsthed, perspektiv og derfra individ inquiry. Igennem de sociale sammenhænge, subjekt kan medvirke ved sin subjektiv interesse og værdier de fællesgrupper, som skaber en for individ empowerment med også praktisk udfordring ved deres selv, som læringsrig fællesoplevelse via learning by doing. Disse er tiltrækkende adfærd og oplevelses ved erkendelsen af en selv-udvikling, realisering og selv-overvågning. De idealistiske værdiskab indsætter sig og i de demokratiske deltagelser ved de bearbejdelser i de fælles ideelle, ansvar og opfyldelse til en mere retfærdig verden via de fællesskaber følelse af vigtigheden.
Engagement / muligheder
til at aktivere deltagelse
Fælleskabets følelse af vigtighed har også vist sig at være vigtigt for deltagerne. De sociale forventninger og sammenhænge er en ”alternative forpligtelse” som efter deltagere af workshop 2, kan stimulere de engagementer og deltagelse i samfund. Fælleskabet i de fysiske rum skaber en oplevelse af tæthed mellem individerne, samt med en forpligt omkring de sociale forventninger, som stimulerer deltagelse at gentage sig selv såsom en sociale rutine. Der også beskriver som hygge, der er en hedonistiske oplevelse ved at interagere med andre, have det sjov og hygge sig i fælleskabet, som viser sig relevant til at opnå de demokratiske engagementer. Derunder kan det også udfolde fællesformaler til at skabe subjektiv vilje igennem eksperimentale inddragelse i de social og politik til at stimulere de kollektivarbejdes. Det kan indsætte sig via forskelig offentlige format: frivillige, organisation og politik med de sociale eksperimenter skabe en oplevelse i fælleskabe som udvikler de fælles Horizon som ideelt og formale igennem de praktik udfordring. Det kan konkluderes med at sige, at for at stimulere de danske unges oplevelse af demokrati, skal deres fællesadfærd udfordres gennem handlinger og læringsrige oplevelser. Med en løsning som middel for den læringsrige oplevelse, skal de unge brugere stimuleres eller vejledes i deres demokratiske adfærd, for at skabe evner og erfaringer til de situationer, som kan begrænse deres engagement og deltagelse i demokratiet. Et fælles formål vil i sidste ende kunne inspirere brugerne, give dem de relevante evner og motivere dem til at engagere sig og deltage aktivt.
04
Processen overblik
Oplever mere projekter her:
