Danskere har tendens til at være aktive i deres stemmeret, ved folketingsvalget i 2019 var der 84,5% af alle de stemmeberettigede danskere, der valgte at stemme, og 84,1% i 2022. Danskere er også veluddannede om demokratiet, politik og samfund. I 2016 blev Danmarks 8. klasser, gennemsnitsalder 14.9 år, “verdensmestre” indenfor området.

 

Men hvad præcis indeholder den undersøgelse, og på hvilket område er de danske unge svage i demokratiet, politik og samfund?

 

De danske unge 8. Klasser blev i 2016 ”verdensmestre” i civilret og statsborgerskab, hvor kundskaber og færdigheder ift. ICCS 24 lande blev testet. Men hvor er det egentlig, at danske unge har udfordring? 

 

Danske unge er gode til at benytte deres stemmeret og de har også høj interesse i demokrati og deltagelse (Dansk Ungdoms Fællesråd, 2020).

 

I skolen

Eleverne er også dygtige til at udtrykke deres viden og forståelse omkring emner uden for skolens rammer (Schulz et al., 2018; Bruun et al, 2017). De er aktive og deltagende i skolen ved demokratiske aktiviteter, men på den anden side, tror de ikke på at deres engagement har værdi og indflydelse på skolesystemet. De ønsker altså at deltage i demokratiske aktiviteter, men svarer også at de med lav sandsynlighed vil gøre det (Schulz et al., 2018; Bruun et al, 2017).

 

Uden for skolen

De danske unge ligger lidt under gennemsnittet vedrørende politisk selvtillid, men dog i sammen gennemsnit som andre nordiske lande (Bruun et al, 2017).

 

Uden for skolen er danske elever mindre aktive og deltagende. De viser at der ikke er interesse for at deltage i politisk- eller samfundsorienterede aktiviteter. Her er der i stedet en tendens til at prioritere den individuelle handling. Ligeledes har de danske unge udtrykt manglende interesse i at deltage i disse aktiviteter i fremtiden (Schulz et al., 2018; Bruun et al, 2017).

 

Information og Inquiry 

Samtaler hos de unge, om politik og samfundsforhold forekommer oftest med deres forældre, hvor 47% gør det mindst en gang om ugen og 25% vil have disse samtaler med venner (Bruun et al, 2017).

Men et mønster viser sig dog fra disse data, danske unge, med en markant lav score ift. ICCS-gennemsnit, ved sans eller følelse af statsborgerskab selveffektivitet.

Den sens of Citizenship self-efficacy er defineret under flere emne (Schulz et al., 2018, S.81):

 

- ”discuss a newspaper article about a conflict between countries”

- ”argue your point of view about a controversial political or social issue”

- ”write a letter or email to a newspaper giving your view on a current issue”

- ”speak in front of your class about a social or political issue”

(Schulz et al., 2018, S.81)

 

Disse emner relaterer konkret til de mulige kompetencer eleverne har for at udtrykke deres viden og mening, via debat, præstation, skrift og handling. Den mønstre kan reflektere en manglende politisk selvtillid ved at sætte deres læring om samfundsfag til konkret brug. Det kan også være påvirket af elevernes alder, og den fase eleverne går ind i, vedrørende selvtillid og mod.

 

Aktivitet i samfund

ICCS viser at danske elever ikke har været særligt aktive i en politisk ungdomsforening eller fagforening (5%), med i en ung gruppe for at kæmpe for en sag (18%) eller deltaget i en gruppe af frivillige der hjælper til i samfundet (25%). I alle tre kategorier er danske elever under gennemsnittet, dog meget under 20 gennemsnittet for den førstnævnte kategori (Schulz et al., 2018). Denne prioritering gentages i de nordiske lande (Bruun et al, 2017).

 

Ved emner om at involvere sig aktivt i samfundet, emner såsom; “At deltage i fredelige protester mod love, der opfattes som uretfærdige”, “At deltage i aktiviteter til fordel for mennesker fra lokalsamfundet”, “At deltage i aktiviteter til fordel for menneskerettigheder” og “At deltage i aktiviteter for at beskytte miljøet”, har de danske elever en meget lav sandsynlighed for at lave de aktiviteter i deres fremtid. Her scorer de markant under gennemsnit (Bruun et al, 2017, s.128).