Undersøgelse resultat
1- Udfordring ved aktivering
I den primære del af undersøgelsen, spørgeskemaet, blev det vist, at danske unge ikke er aktive når det kommer til at deltage og engagere sig i demokrati via foreningerne, parti eller ungdomsparti. De 13 til 17-årige er de mest aktive unge når det gælder deltagelse i forening og elevråd, de 18 til 24-årige er mere aktive i elevrådet og de 25 til 35-årige er de mindst aktive generelt. ICCS-undersøgelsen viser, at de danske elever fra 8. klasser, ikke er særlig aktive når det kommer til en politisk ungdomsforening eller fagforening (Bruun et al, 2017).
De helt unge viser sig at være mere kildekritiske og vil helst snakke med familier om politik og samfund, hvorimod personer over 18 år, benytter de sociale medier som nyhedskanal og vil helst kommunikere om politik og samfunds relateret nyheder med deres venner.
​
2- Deltagernes udfordring til at kommunikere og engagerer sig.
Igennem workshop bliver det understege de udfordring deltager befind ved deltagelse i demokrati. De er primært udfordret ved de kommunikative evner, hvor de unge ser deres svaghed i deres kommunikative evner på grund af manglende Nysgerrighed, Mod, Uenighed og Verbal Selvtillid. Disse kan udfolde sig i private, institutionelle, politiske og i de offentlige rum, fx på sociale medier, i politiske partier, i organisationer, på arbejdspladsen m.m.
Det ses to forskelige mønstre hos de unge, det en er, at de 13 til 17-årige viser sig at have en anderledes demokratisk evne end de 18 til 24-årige og de 25 til 34-årige.
Personer under 18 år viser sig at være mere modige, uenige og kompromisløse, hvor personer over 18 år viser sig at være mere nysgerrige, empatiske og have en holdning, dog har de ofte mindre verbal selvtillid. De yngste kommunikerer helst om politik og samfund med deres familie, hvorimod de ældst unge kommunikerer med deres venner, dog undgår alle helst at bevæge sig ud af deres nærmeste omgangskreds, og at undgå derfor politisk og samfundsrelateret dialog med klassekammerat og kollega. Der er også kommunikative udfordring inden for de sociale medier og de politiske partier, som det blev belyst under den først partcipatory design workshop, hvor deltagerne helst ikke vil deltage i de debatter
som de associerer med ”mudderkast”.
Disse kommunikative udfordringer afbryder i de effektivitet individ kunne udfolder i de fælleskabe den befinder sig i, samt med afbrud de ”god” subjektive fortolkning som nedsætte interesse og skaber en negative billeder af de fællesoplevelser.
​
I den anden workshop bliver der påpeget fælles udfordringer ved de pluralism of voice i de engagements orientering og gennemslagskraft i de demokratiske systemer som Danmark befinder sig nu. Der mangler konkret stimuli fra de politiske og sociale inddragelse til at skabe en fælles vilje og motivation hos de individuelle. Derudover en potentiel mangler af klargørelse og gennemsigtighede af de politisk og informative oplysning bramser de social inquiry hvilket har konsekvenserne i beslutningstag, vilje og engagement i fælleskabe og kollektivarbejdes.
Derfor skal løsninger bearbejder disse udfordringer ved at støtte politiske og samfundsmæssige dialoger i skoler, fællesskaber og grupper, ved at faciliteter de give-and-take kommunikation, og ved at træne og støtte evner indenfor Verbal Selvtillid, Nysgerrighed, Mod, Uenighed og Kompromis i konteksten og ved deres
specifikke udfordringer.
​
Det er nemlig via disse kommunikative øvelser, at de sociale og kulturelle evne bliver
udviklet. Igennem dialog og observation, vil de unge kunne udvikle deres social og fælles ansvar, lære at løse konflikter og bliver mere initiativtagende. Disse interaktioner med andre støtter deres politiske bevidsthed, politiske selvtillid og holdninger. Det vil derfor gøre dem mere tilbøjelige til deltage og skabe deres egen holdning, som vil være med til at skabe en større selvudviklet forståelse og emotionelle forhold til det politiske i samfundet, samt øge personens demokratiske engagement og deltagelse.
​
Det er også bevist, at deltagelse via adfærd og forbrug giver større indflydelse på individets holdninger end den anden vej. Så udover at faciliteter og støtte de kommunikative evner, som viser sig at tilbageholde de unge i at deltage, ud fra deltagernes egne erfaringer.
​
3- Individuelle stimuli
Igennem analyser bliver det vist, at der er en høj grad af motivation, som er stimuleret af de individuelle værdiskabelser. Det er også et behov for individuelt intellekt, som stimulerer engagementet i fællesskabet.
Subjekt finder en høj værdi ved at være en del af en social sammenhæng, via det de udvikler deres bevidsthed, perspektiv og derfra individ inquiry. Igennem de sociale sammenhænge, subjekt kan medvirke ved sin subjektiv interesse og værdier de fællesgrupper, som skaber en for individ empowerment med også praktisk udfordring ved deres selv, som læringsrig fællesoplevelse via learning by doing.
Disse er tiltrækkende adfærd og oplevelses ved erkendelsen af en selv- udvikling, realisering og selv-overvågning.
De idealistiske værdiskab indsætter sig og i de demokratiske deltagelser ved de bearbejdelser i de fælles ideelle, ansvar og opfyldelse til en mere retfærdig verden via de fællesskaber følelse af vigtigheden.
​
4- Engagement til at aktivere deltagelse / muligheder til
at aktivere deltagelse
Fælleskabets følelse af vigtighed har også vist sig at være vigtigt for deltagerne. De sociale forventninger og sammenhænge er en ”alternative forpligtelse” som efter deltagere af workshop 2, kan stimulere de engagementer og deltagelse i samfund.
Fælleskabet i de fysiske rum skaber en oplevelse af tæthed mellem individerne, samt med en forpligt omkring de sociale forventninger, som stimulerer deltagelse at gentage sig selv såsom en sociale rutine. Der også beskriver som hygge, der er en hedonistiske oplevelse ved at interagere med andre, have det sjov og hygge sig i fælleskabet, som viser sig relevant til at opnå de demokratiske engagementer.
Derunder kan det også udfolde fællesformaler til at skabe subjektiv vilje igennem eksperimentale inddragelse i de social og politik til at stimulere de kollektivarbejdes.
Det kan indsætte sig via forskelig offentlige format: frivillige, organisation og politik med de sociale eksperimenter skabe en oplevelse i fælleskabe som udvikler de fælles Horizon som ideelt og formale igennem de praktik udfordring.
Det kan konkluderes med at sige, at for at stimulere de danske unges oplevelse af demokrati, skal deres fællesadfærd udfordres gennem handlinger og læringsrige oplevelser.
Med en løsning som middel for den læringsrige oplevelse, skal de unge brugere stimuleres eller vejledes i deres demokratiske adfærd, for at skabe evner og erfaringer til de situationer, som kan begrænse deres engagement og deltagelse i demokratiet. Et fælles formål vil i sidste ende kunne inspirere brugerne, give dem de relevante evner og motivere dem til at engagere sig og deltage aktivt.