Produkt beskrivelse
Applikationen som oplevelsesprodukt har til formål at støtte unge med tilgængelig og overskuelig hjælp, personalisere og udvikle med gamificerets indhold. Alle funktioner er udvalgt på baggrund af ekspert inddragelse og tidligere undersøgelser på området.
Formålet er at målrette individet til at styrke sit selvværd og sine daglige rutiner ved at facilitere kvalitativ alenetid. Applikationen fungerer som støtte via en digital coach, der hjælper med at udvikle personlige mål og tilbyder terapeutiske øvelser samt akut kontakt.
​
Kompetence:
​
Feltundersøgelse, adfærdsterapi, adfærdsændring design, Gamification & Persuasive Design, Adobe XD prototype.
01 Problem
Hvordan kan der skabes et digitalt oplevelsesprodukt der kan mindske og/eller forebygge følelsen af ensomhed blandt aldersgruppen 16-24 år, samt motivere brugeren til at benytte produktet?
02 Ensomhed som studieområde
Et studie undersøgte fagområdet for at analysere ensomheds-problemet og individernes udfordringer. Projektets retning blev styret af ekspertisen inden for dette område. Her er en opsummering af, hvordan ensomhed manifesterer sig hos individer og skaber afbrydelser i deres adfærd. Ensomhed er en følelse, hvor der opfattes en mangel af social relation, behov, ønske og forventning. Den opstår ofte, når der er en følelse af at være uønsket alene eller ensom sammen med andre. Det er en subjektiv følelse, påvirket af objektive tilstande i en social sammenhæng, fx hvis der er utilpashed sammen med andre mennesker (Lasgaard, Christiansen & Friis, 2019). Følelsen er naturlig, den skaber et subjektivt bevis på, at der er en mangel på sociale interaktioner. Problemet med ensomhed er når den følelse varer ved i en lang periode, og skaber negative tankegange, sanser og adfærd (Cacioppo J. T. & Patrick, 2008). Generelt oplever de ensomme en større indre reaktion på det negative og bemærker mindre af det Positive. Ensomhed øger generelt sygelighed og dødelighed. Det er bevist at der er højere risiko for ensomme personer at disse har fysiske problemer som dårligt blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, men også psykiske problemer som depression, angst, mindre selvværd, øget risiko for Alzheimer og demens (Hawkley & Cacioppo, J.T., 2010). Hvis man ved at en ændring i livet kan påvirke til ensomhed, og ensomheden kan dele sig i to kategorier som mangler intim interaktion og tilhørsforhold, hvordan kan vi så forbedre disse til at minimere risici for unge til at blive ensomme? Men hvis de allerede er ensomme, hvordan kan vi så hjælpe dem når de går igennem den fase og bliver socialt aktiv igen?
03 Udviklingsparadigmer og udfordringer
For at forstå kompleksiteten af unges adfærd og mentale velvære er det vigtigt at forstå individets helhedsbillede, subjektive konstruktioner og ensomheds påvirkning på den subjektive erkendelse. Her er en opsummering af de vigtige udgangspunkter for projektudviklingen. Ifølge Berger og Luckmann er ontologien i socialkonstruktivismen, at alle individer har individuelle forståelser, opfattelser og fortolkninger af verdens virkelighed, dermed skal det forstås at alle individers oplevelser er tillagt en subjektiv vurdering af hvordan realiteten for den individuelles verden er fortolket (Berger & Luckmann, 1966). I Epistemologi er filosofien, at al viden om det fysiske og/eller sociale indeholder konstruerede komponenter. Ofte afvises ideen om en objektiv sandhed, der kun er perspektivet. Denne sociale konstruktion er dermed hvordan viden og realiteten kan erkendes. Viden og realiteten er ikke entydige, men opstået ved at have subjektive forståelser, erfaringer der deles og kommunikation. Derfor er vigtigheden ved at indforstå individets subjektive paradigm, nuancere ved forskellige individer og nærmere de generalitet som gentegner hos majoriteten af individer. Ensomhed kan inddeles i to overordnede kategorier: • Det at være uønsket alene, socialt isoleret, eller en manglende følelse af at høre til, som er et objektivt forhold der kan være årsagen til at individet føler sig ensom • Den subjektive følelse af ensomhed, der kan opstå selv om individet er sammen med andre. Her kan det være manglende intime interaktioner og emotionel isolation, der kan være årsagen til at individet føler sig ensom (Lasgaard, Christiansen & Friis., 2019; Findlay, 2004) Ensomhed er den naturlige reaktion på overlevelse, da det at føle sig forbundet til andre mennesker er nødvendigt. Der er tre komplekse grunde, som har indflydelse på det ensomme individs tilstand: • Alle individer har en personlig baggrund, der inkluderer opvæksten, den genetiske arv og individets intelligens og kompetence • Individets emotionelle kompetencer, ved at kunne selvregulere følelsen af ensomheden og handle ud fra den • Individets kognitive repræsentation og forventninger, altså hvordan individet fortolker og skaber mening af sociale interaktioner (Cacioppo, J.T. & Patrick, 2008, s 15) Ensomhed er en meget individuel følelse og der er mange forskellige grunde til at en person føler sig ensom. Derfor findes der også mange forskellige tilgange til at mindske ensomhed, afhængig af det ønskede resultat og målgruppen. Følelsen af ensomhed giver i mange tilfælde også andre psykiske problemer hos individet, som fx depression. Det er derfor vigtigt at der forsøges at mindske ensomheden. Et fælles mål for mange af de eksisterende tiltag mod ensomhed er ikke at eliminere at være alene, men at øge individets mulighed for at møde nye mennesker eller at kunne håndtere at være alene. Men det at øge den ensomme mulighed for sociale interaktioner er dog sjældent nok, da mange føler sig ensom selvom de er i selskab med andre personer. Derimod kan tiltag der arbejder med individets sociale kognition, hjælpe individer, der føler længerevarende ensomhed, og endnu ikke er klar til at danne meningsfulde relationer. Undersøgelsen viste, at de unge, der lå i den høje ende af the UCLA Loneliness Scale og dermed følte sig meget ensomme, var mere tilbøjelige til at have deres opmærksomhed rettet mod de negative sociale situationer end de ikke ensomme deltagere. Undersøgelsen viste, at tiltag der øger muligheden for sociale interaktioner eller de sociale færdigheder har en mindre effekt på følelsen af ensomhed, hvorimod tiltag der arbejder med individets sociale kognition har en langt større effekt også at den bedste tilgang til at mindske ensomhed er ved at arbejde med individets sociale kognition, ligegyldigt årsagen eller graden af individets følelse af ensomhed. Som ovenstående litteraturreview viser, så har kognitiv adfærdsterapi en bevist effekt på at kunne mindske individets følelse af ensomhed. For at kunne udarbejde et produkt rettet mod ensomme unge og de kognitive processer, derfor belyse hvilke elementer fra kognitiv adfærdsterapi der kan benyttes til at øge individets sociale kognitive evner og dermed mindske følelsen af ensomhed.
04 Løsnings fremdrift i studiefelt
Løsningens retning tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi, beviser for at være en terapi som har en positiv effekt på følelsen af ensomhed. Den terapi støtte de individer til at håndtere ensomheden og deres alenetid. Her kan du læse de relaterede vigtige punkter af kognitiv adfærdsterapi. Helt overordnet handler kognitiv adfærdsterapi om at have fokus på det positive frem for det negative. Denne form for terapi hjælper individet med at omdirigere negative følelser ved at ændre på dagligdagens tanker og adfærd. Individet opfordres til at prøve nye måder at agere på, hvilket kan hjælpe dem med gradvist at foretage aktiviteter, som de ellers ville have undgået. Kognitiv adfærdsterapi benytter sig ofte af teknikker til afslapning og distraktion, samt det at få individet til at skrive tanker og følelser ned. Det at skrive sine tanker og følelser ned dagligt, giver muligheden for at kunne analysere hvornår og hvordan den irrationelle tankegang, fx troen på, at være socialt uønsket af andre, påvirker individet. Formålet er at individet bliver i stand til at stoppe de negative tanker om sig selv og sociale situationer, ved at finde bevis for om denne tankegang er sandfærdig eller ej. EASE Denne model kalder de for EASE den har for formålet at skabe retning for et sikkert sted, hvor individet får muligheden for at føle sig tryg i egen krop og de kan eksperimentere med nye oplevelser med dem selv, til at skabe positive følelser. Dette kan øge deres selvtillid og selvværd samt give dem muligheden for bedre at nyde tid med dem selv. Ligeledes kan det træne dem til at stå stærkere selv og gøre dem mere klar til at konfrontere omverden, samt ændre deres negative adfærd og irrationelle tankegang (Cacioppo J. T. & Patrick, 2008). E for Extend Yourself Den tilbagetrækning og passivitet der er forbundet med ensomhed, er motiveret af følelsen af frygt og at blive truet. For at ensomme individer kan ændre deres adfærd, har de brug for et sikkert sted, hvor de føler sig trygge, for at eksperimentere med nye oplevelser. Det er nødvendigt at individet starter med små udfordringer og ændringer, som giver små doser af positive følelser, for ikke at miste motivationen. A for Action Plan I dette trin skal det ensomme individ indse, at de ikke blot er et passivt offer, men at de har kontrollen og evnen til at kunne ændre sin situation ved at ændre adfærd, justere forventninger og ændre negative tænkemåder. Individet skal lave en realistisk og ikke for svær plan for den adfærd de ønsker ændret. S for Selection I det tredje trin er der fokus på kvalitet frem for kvantitet. Sociale relationer skal være meningsfulde og tilfredsstillende for begge parter, det samme gælder for aktiviteter. Udfordringen i dette trin er derfor at identificere hvilke relationer og aktiviteter, der er gavnlige og bidrager positivt til individets udvikling og fravælge dem som er skadelige og som bidrager negativt E for Expect the Best I det fjerde og sidste trin skal individet lære sig selv at forvente det bedste af andre personer. Ensomme har ofte mange negative tanker om sig selv og andre i sociale sammenhænge. Formålet her er at individet skal indse, at de til en vis grad har evnen til at kunne kontrollere sine tanker og følelser. Hvis individet forventer positive interaktioner med andre, vil individet også fremstå mere positiv og åben.
​​ 05 Designprocesser
Procesoversigt
Designet er baseret på en dyb forståelse af brugere, opgaver og miljøer, og det forfines gennem brugercentreret paradigm. Det adresserer hele brugeroplevelsen og involverer brugerne direkte og indirekte, i hele design- og udviklingsprocessen. Processen er iterativ, og teamet besidder tværfaglige færdigheder og perspektiver.
Idegenerering
Idegenerering er en kreativ proces, der bruges til at danne nye ideer eller koncepter og til at hjælpe med at konvertere immaterielle ideer til håndgribelige. Denne proces kaldes også idégenerering. Idégenerering indebærer at komme med mange ideer i en gruppe, finde måder at bruge disse ideer på og derefter omsætte dem til virkeligheden. Denne proces kan gå igennem divergerende eller konvergerende faser for at filtrere, redefinere og konkretisere.
Oplevelses & Gamification
Erfaring omfatter alle aspekter af en brugers oplevelse med en enhed, såsom dens anvendelighed, ønskværdighed, opfattelse og påvirkning af sanserne. Gamification indebærer integrationen af forskellige spilelementer, der strækker sig fra følelsesmæssige til kontekstuelle elementer.
